Oscar Vesterlund Westborg | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

I Harlev går det godt. Det mener i hvert fald folketingspolitikeren Lars Boje Mathiesen, der bor i byen på niende år. I bilen på vej fra Harlev til Christiansborg reflekterer han over den glæde, han og familien har ved at bo i Harlev. Og om, hvordan han allerede glæder sig til turen igen går hjemad.

Af Oscar Vesterlund Westborg

Harlev er stedet, hvor de fleste kender til alt, og alle kender til det meste. Man støder på hinanden med jævne mellemrum. Hvad enten det er Jørgen, der er kåret til Danmarks sødeste kassedame, Aase fra bageren på 92 år eller folketingspolitikeren Lars Boje Mathiesen.

Han kommer fra Ribe, kæresten fra Kolding. Alligevel bor Lars Boje Mathiesen i Harlev. For ham er det blevet et hjem. Det er her, han i ro og mag henter sine døtre på syv og fire år fra helholdsvis skole og børnehave og her, han nyder glæde af det, han betegner som Danmarks bedste vej.

Harlev holder sammen
Da Lars Boje og kæresten i 2012 valgte at flytte fra Aarhus midtby til Harlev, flyttede de ind blandt mange ældre naboer. Men gennem naturlig udskiftning består vejens naboer nu af folk i vidt forskellige aldersgrupper. De fleste har børn. Derfor leger børnene sammen, og de ældste af dem passer på de yngste.

Det giver Lars Boje tryghed, og gør, at han finder tid til at socialisere med de øvrige voksne naboer. For på Ulmusvej i Harlev dyrkes fællesskabet også blandt de voksne. Lars Boje og naboerne holder hvert år nytårsfest sammen, de arrangerer halloween for børnene og brygger øl i deres eget øllaug.

I telefonen fortæller Lars Boje, der også har prøvet at bo i Aarhus midtby og var glad for det, med passioneret stemmeføring, at ”det er dét fællesskab, en lille by kan, og som en større by måske ikke kan.”

Intet problem i at være politiker
Lars Boje mener ikke, at det offentligt at bekende politisk kulør er en udfordring i en mindre by som Harlev, hvor der bor 3.983 indbyggere.

Han har aldrig oplevet at blive overfuset eller kigget skævt til på gaden i Harlev. Og for så vidt heller ikke i Aarhus midtby.

Mange i Harlev lærte ham at kende allerede før han blev valgt til Aarhus Byråd ved kommunalvalget i 2013, og kender ham også fra svømning i Harlev Idrætsklub og SFOen på Næshøjskolen, hvor han jævnligt henter og bringer sine børn.

Han erkender, at han landspolitisk meget hurtigt er blevet et kendt ansigt. Specielt på Facebook, hvor han lige nu har omkring 117.000 følgere, hvilket er omtrent det samme som både Venstres og Konservatives partiformænd tilsammen.

Men det mærker han ikke i Harlev. Folk anser ham ikke som en del af en større landspolitisk struktur. Tværtimod taler de med ham på samme måde, som før hans fremmarch på de sociale medier.

Han mener selv, at det skyldes hans ærlige tilgang. ”Jeg er jo bare Lars Boje”, fortæller han. Og ”bare Lars Boje”, det er han også for indbyggerne i Harlev.

Harlev som modstykke til Christiansborg
En til to gange om uge kører Lars Boje fra hjemmet i Harlev til Christiansborg. For ham er det et kørende kontor, og det er også her, han over telefonen forklarer sit forhold til Harlev.

Han måler Christiansborg op mod Harlev og fortæller, denne gang mere fåmælt, at livet på Christiansborg kan være hårdt og kynisk. Hårdt fordi man arbejder omkring 18 timer dagligt. Kynisk fordi det ikke er et rart arbejdsmiljø, da det er et nulsumsspil.

Men I Harlev er trygheden i centrum. Her ser Lars Boje folk trives, herunder sin familie. Det betyder meget, at byen er lille nok til, at han kan komme hjem til de mennesker, han kender, til vejen og til et sted, man bare kan være sig selv. Det er altså her, Lars Boje kan få pusterum og stresse af.

Flytter ikke foreløbigt
Til spørgsmålet om, hvorvidt han har tænkt sig at flytte fra Harlev i den nærmeste fremtid, svarer han nej. For det første forklarer han, at det er ham selv og ikke er ikke hans familie, der har valgt, at han nu arbejder i København. For det andet, og vigtigst af alt understreger han, at man ikke kan værdisætte naboskab og godt fællesskab. Og det er noget af det, Harlev kan.