Syriske Sarah Olabi kom til Danmark i 2014. Siden har hun gået på sprogskole, sendt ansøgning på ansøgning, men fået afslag på afslag. Dette er historien om, hvordan den tidligere bådflygtning blev caféejer.
39-årige Sarah Olabi er praktiserende muslim, har fire børn, hvoraf to er piger. Kun den ene bærer tørklæde.
Foto: Oscar Vesterlund Westborg
Af Oscar Vesterlund Westborg
Duften smyger sig omkring, når man træder ind ad døren hos butikscafeen, Fantazia, der ligger i Gug lidt uden for Aalborg. Mest nævneværdig er duften af kardemomme, som bruges i den traditionelle arabiske kaffe.
Ud fra baglokalet kommer en lav kvinde med et kridhvidt tørklæde om hovedet og iført ternet habitjakke. Efterfulgt af en højere mand med kasket og halsedisse, der siger, at han er med for at hjælpe med sproget, hvis ikke Sarah kan udtrykke sig præcist nok på dansk eller engelsk. En slags selvbestaltet tolk.
Fluks går Sarah i gang med at dække op. Træbordet under halvtaget udenfor hives ind, og de tre dertilhørende stole stilles rundt om. Lige midt på gulvet. Omringet af mønstrede servicesæt af guld samt eksotisk te og snacks. Der serveres baklava, en populær tyrkisk dessert med sirup akkompagneret af arabisk kaffe. Med kardemomme, selvfølgelig.
Vi skal tilbage til 2014, hvor gravide Sarah med tre børn under armen og én i maven flygtede i en gummibåd over havet fra det syriske farvand og ind til det tyrkiske. Ved ankomsten til feriebyen Antalya blev de anholdt og tilbageholdt i 24 timer.
I deres videre færd mod sikkerhed og bedre livskvalitet i Nordeuropa, endte de på en båd mod Italien. Der var over 250 mennesker ombord. Der var plads til 100. Det var december, og det betød stormvejr. Da den overfyldte båd op til flere gange var tæt på kæntring, bad Sarah en bøn.
– ”Rejsen bragte mig tættere på Gud,” fortæller hun.
Sarah er blot én blandt mange flygtninge og migranter, der i disse år valfarter til Europa i håb om sikkerhed og bedre levevilkår. Tallene går op og ned al afhængig af verdenssituationen. I 2011 startede den syriske borgerkrig og i 2015 søgte over 1,3 millioner flygtninge og migranter asyl i Europa. Altså omtrent samme tidspunkt, hvor Sarah kom til Danmark. Tallet fra 2015 er i dag stadig rekord.
Det er jo bare et stykke stof
Størstedelen af disse flygtninge og migranter kommer fra Syrien. Og ifølge CIA World Factbook er 87 procent af syrerne muslimer. Sarah er én af dem, og hun bruger tørklæde.
– ”En god muslim bærer tørklæde, og jeg skal have det på for at være den, jeg er,” fortæller Sarah og fortsætter: ”Jeg vil hellere dø end at tage mit tørklæde af!”
Hun fortæller, at et slag på tasken vil være, at over 20 af de afslag hun fik, var på baggrund af hendes tørklæde. Hun mener også at have sendt over 50 ansøgninger og fået over 50 afslag. Og derfor besluttede jobcentret, at hun skulle i virksomhedspraktik.
| FAKTA – VIRKSOMHEDSPRAKTIK |
|---|
| Virksomhedspraktik er en ordning, hvor jobcentret sender ledige i midlertidigt arbejde hos en virksomhed.Efter en periode på 4-13 uger skal virksomheden tage stilling til, om den ledige kan fastansættes. |
| Kilde: info.jobnet.dk |
Hun blev henvist til en rengøringsvirksomhed, der arbejder med industrivask. Sarah fortæller, at hun gjorde det godt, og at virksomheden var tilfreds med hendes arbejde. Hun så altså endelig frem mod fastansættelse.
Men fastansat blev hun ikke. Det var for risikofyldt at have en ansat, der bruger tørklæde, hævdede virksomhedens chef. Der var risiko for, at det ville ryge ind i de store industrimaskiner, og at Sarah ville blive trukket med.
Dén kommentar antændte Sarah, der dog fortæller, at hun beherskede sine frustrationer og sagligt modargumenterede chefen. Også selvom hun lige var blevet afvist, på baggrund af sit tørklæde. Hun argumenterede med, at der altid var en sikkerhedsafstand til maskinerne, og at hun stod mere sikkert end andre, når nu hun ikke havde og har frit hængende hår.
Hun argumenterede også med, fortæller hun, at hendes tørklæde altid kan foldes ind under tøjet. Og viser frem, hvordan hun i dag har foldet tørklædet ind bag habitjakken, så det ikke falder ned i kaffen eller i den sirupsbeklædte baklava.
Virksomhedens chef gik til jobcentret og udlagde situationen. Dernæst fortalte jobcentret Sarah, at hvis hun vil have bedre jobmuligheder, så bør hun tage tørklædet af.
– ”Og det er jo endda bare et stykke stof!,” udbryder den selvbestaltede tolk, der sidder med til bords i Fantazia.
Det er tydeligt, at debatten om tørklæder også ligger ham på sinde. For han går i færd med at fortælle en lang anekdote om, at hans daværende kone engang mødtes af tilråb på gaden. Bare fordi hun gik med tørklæde.
Sarah fortsætter hendes fortælling. Men mangler ord, og spørger derfor på arabisk den meget tilstedeværende mand om hjælp. Efter lidt ping-pongeri er hun klar igen og beskriver, hvordan dén episode med rengøringsvirksomheden især gjorde livet svært. Hun havde lige født sit fjerde barn og de ældste børn begyndte at efterspørge det tøj, deres jævnaldrende begyndte at gå med. De var jo teenagere, og den slags betyder noget i den alder, fortæller Sarah.
Hun følte sig magtesløs og modløs. Depressiv. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre og knap nok, hvor hun skulle starte med at tage fat. Hun fortæller, at hun begyndte til dansk undervisning på VUC Aalborg for at opkvalificere sig. For tørklædet, det tager hun ikke af.
Et anonymt papir
Et løsningsforslag til problemstillingen om, at kvinder med tørklæde bliver forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet, kommer fra Katrine Kildgaard Nielsen. Hun er nyvalgt medlem i Københavns Borgerrepræsentation i København for Det Radikale Venstre.
Hun foreslår, at man anonymiserer jobansøgninger. Det skal afhjælpe, at kvinder som Sarah ikke får afslag, inden de kommer til jobsamtale. På baggrund af, at de bruger tørklæde, vel at mærke.
Forslaget fremsættes i kølvandet på en undersøgelse lavet af Københavns Universitet. Den konkluderer, at muslimer, der bærer tørklæde skal sende omkring 60 procent flere ansøgninger, sammenlignet med en etnisk dansk kvinde uden tydeligt religiøst symbol.
Institut for Menneskerettigheder har delfinansieret studiet, og Maria Ventegodt, national chef hos instituttet med bl.a. speciale i menneskerettigheder, ligebehandling, ligestilling, køn, etnicitet og race begrunder delfinansieringen med, at det er et vigtigt problem at belyse. Det er altså en undersøgelse, der skal oplyse. Og dermed give arbejdsgivere mulighed for handling, så Sarah og andre ikke forskelsbehandles.
En flamme tændtes
Ifølge Sarah ville forslaget have været til stor benefice for hende i jobansøgningen. Hun har et stort håb om, at det implementeres, så det kan gavne andre i samme situation, som hun var i.
Men implementeret er og var det heller ikke, da Sarah afmægtigt stod med hænderne 10 centimeter fra hinanden i den halvcirkel, som den islamiske bøn påkalder det. Uden penge eller job i. Men med troen på, at succesen også ville tilkomme hende.
– ”Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der afviste mig,” fortæller hun.
Der antændtes en flamme i hende, for nu ville hun og var tvunget til at bevise, at hun kunne tjene penge. Sideløbende med danskundervisningen på VUC tog hun et seks måneders kursus om handel på Aalborg Handelsskole.
Hun fortæller, at hun havde det svært. Og nærmest var rabundus mens hun sparede penge fra SU og børnepenge op. Hun kendte ikke mange, og kendte færre, der kunne hjælpe.
Hun tog kampen op. Alene. Og fik efter nogen tid tilladelse af SKAT, til at starte sin nye butikscafé, Fantazia. Og i dag er den prydet med alskens herligheder fra Mellemøsten. Her dufter krydret, men sødt, der serveres på guldfade, og der drikkes af guldkopper. Væggene prydes af grøn botanik, arabiske mønstre og religiøse citater, men også danske.
På vejen ud fra den charmerende mellemøstlige perle, overrækker Sarah nogle visitkort. Det er tydeligt, at hun gerne vil fremad, og det med tørklædet på.
Skriv et svar